Patentbureau på vej til Ideon i Lund

Det Københavnbaserede patent- og konsulentfirma Plougmann, Vingtoft & Partners forbereder en etablering i Skåne. Efter hvad Rapidus erfarer, har bureauet - som udelukkende beskæftiger sig med patenter, ideer og human resources - planer om at starte en mindre virksomhed i Ideon i Lund.

Bureauets PR- og marketingdirektør Søren Leth-Nissen vil ikke gå i detaljer omkring virksomhedens planer i øjeblikket, men bekræfter, at ”en aktivitet omkring dette spørgsmål planlægges senere på sommeren”.

Plougmann, Vingtoft & Partners har cirka 100 medarbejdere, der arbejder som juridiske og strategiske rådgivere inden for patenter og tilstødende områder. Virksomheden blev etableret i 1967 og har et bredt aktivitetsområde inden for Intellectual Property, som den internationale betegnelse lyder.

Foruden i København, er bureauet repræsenteret i Århus, Boston, München og Alicante.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: