Over 50 Øresundsvirksomheder til Cebit – læs hele listen
Den internationale IT-messe Cebit som starter i Hannover på onsdag har lokket omkring 50 virksomheder fra Øresundsregionen, viser Rapidus' gennemgang af 8.000 udstillere fra over 60 forskellige lande.
Fra Sjælland kommer godt 30 virksomheder, mens Skåne repræsenteres af en snes selskaber. Det er næsten lige så mange som sidste år.
I alt deltager cirka 50 selskaber fra Danmark og godt 100 fra Sverige. Desuden har mange virksomheder altid folk på stedet, uden at have deres egen stand. Nogle udstiller for eksempel hos samarbejdspartnere og distributører.
Cebit-messen afholdes i 27 haller med et samlet udstillingsareal på over 400.000 kvadratmeter. Sidste år havde messen 850.000 besøgende fra over 100 lande.