Ortega starter Europasatsning hos 2M Invest i Hellerup

Virksomheden Ortega InfoSystems i Californien, som har specialiseret sig i internetbaserede sikkerheds- og overvågningssystemer, indleder nu en satsning på det europæiske marked. Det sker ved at Ortega etablerer sig i delejeren 2M Invests topistandsatte kontorbygning i Hellerup.

Ortegas internetkoncept har to hovedprodukter, FacilitySmart og BuildingSmart, som går ud på at hjælpe virksomheder med effektivisering af sikkerhedssystemer samt overvågning og automatisering af ejendomme. Ved at udnytte internettet kan overvågning og styring af industrier og kontorer ske via fjernbetjening over hele verden, uanset afstanden.

Virksomhedens adm. dir. Steve Chu demonstrerede selv metoden på et pressemøde hos 2M Invest i fredags. Hidtil er godt en snes installationer udført i Asien og USA. 2M Invest ejer cirka 4,5 procent af virksomheden og åbner nu dørene for Ortegas første etablering i Europa.

-- Ortega er et yderst interessant firma, som vi tror har en meget lovende fremtid også her, siger 2M Invests adm. dir. Michael Mathiesen til Rapidus.

Ortega vil ikke komme med nogle aktuelle tal for omsætning og resultat, men oplyser at man nu har cirka 70 ansatte mod en snes stykker for godt et år siden. Hovedkontoret ligger i Santa Clara i Californien.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: