Øresundsuniversitet dokumenterer stor indflydelse på regionen

Øresundsuniversitetets 14 medlemmer har stor indflydelse på hele Øresundsregionens udvikling - også sammenlignet med andre universiteters påvirkninger af regioner. Det dokumenterer en kommende delanalyse fra et større og verdensomspændende OECD-projekt ”University impact on regional development”, der dog også vil være kritisk blandt andet overfor ordningerne med tech-transfer.

Delrapporten vil dokumentere, at udover samlingen af 115.000 studerende er der i Øresundsregionen off-spin fra universiteterne i form af flere tusinde arbejdspladser, tiltrækning af teknologiske virksomheder, mere handel, et langt stærkere og mere spændende kulturliv samt påvirkning af hele Øresundsregionens byggeplanlægning for boliger og virksomheder.

Bengt Streijffert, sekretariatschef for Øresundsuniversitetet, koordinerer rapporteringen til OECD. Derfra skal denne delrapport være afsluttet sidst i oktober, hvorpå en OECD-gruppe følger op på rapporten og ser konklusionerne efter i sømmene. Til marts ventes en endelig og samlet OECD-rapport, som omfatter i alt 13 universiteters indflydelse - herunder Øresundsuniversitetet - på den regionale udvikling flere steder i verden. Blandt andet i Korea og Australien. Og selv om flere ting kan gøres bedre, så ser det godt ud for Øresundsuniversitetet sammenlignet med de øvrige universiteter.

-- Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt sige, at Øresundsuniversitetet er meget højt oppe på skalaen, når man måler Øresundsuniversitetets påvirkning af den regionale udvikling, siger Bengt Streijffert.

Han påpeger også, at der med rapporten ikke bliver tale om den rene selvros.

-- Vi vil i delrapporten også pege på ting, der kan gøres bedre. Lige nu vurderer vi blandt andet tech-transfer systemet fra universiteterne til erhvervslivet og beslutningsprocesserne på universiteterne, beretter Bengt Streijffert.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: