Kort sagt: Skåne er indtil videre ikke inviteret med til branding-festen, når København bliver vært for FN’s klimatopmøde i 2009. Der er kort tid til at rette op på det, for regional synergi kan øge en global gennemslagskraft for topmødet – og styrke miljøvirksomhedernes chancer i det globale opsving for cleantech. I bredere perspektiv er et skandinavisk miljø-cluster muligt, og allerede næste uge mødes de nordiske samarbejdsministre for at lægge op til et statsministermøde i juni med miljø og globalisering som omdrejningspunkt.
Af Keld Broksø og Thomas Frostberg
Øresundsregionen kan styrke Al Gore-hypen, når København bliver vært for FN’s topmøde om klima, COP 15, fra 30. november til 11. december i 2009. Den placering af topmødet kan miljø- og nordisk samarbejdsminister, Connie Hedegaard, tage en stor del af æren for, og hun har netop på Miljøministeriets hjemmeside præsteret en rosende anmeldelse af den tidligere amerikanske vicepræsidents film om klimaforandringer ”An Inconvenient Truth”, som tilmed blev Oscar-belønnet, og er set af et par millioner biografgængere.
Men skal Al Gore-hypen virkelig blomstre i København – og dermed også styrke Øresundsregionen – kræver det ikke blot globalt udsyn. Det kræver også regional samling for at få gennemslagskraft. Det mangler i den danske eufori over, at der i 2009 ventes ministre fra 170 lande og ca. 8.000 embedsmænd samt repræsentanter fra NGO’er (ikke statslige organisationer) og erhvervsliv. Connie Hedegaard har nemlig sagt, at topmødet også er en enestående chance for at brande Danmark som udstillingsvindue for miljøvirksomheder, og få øget eksport og investeringer.
Først det globale udsyn:
EU presser på for at få en ny klimaaftale i København som afløser for Kyoto-aftalerne. Dvs. en ny aftale i 2009 om bl.a. CO2-reduktioner efter 2012, hvor Kyoto-protokollen udløber.
Og så den regionale samling:
Når Danmark (det kunne lige så godt være Sverige) blev valgt som topmøde-land talte det med, at Danmark forener vækst med at være en frontløber for vindenergi, energieffektivitet, vandmiljø, miljørådgivning og affaldshåndtering. Øresundsregionen har allerede nu interessante virksomheder på alle områder, men et naturligt klimaks for dem kan netop blive i 2009.
Det er ikke skrevet blot som et udslag af Øresunds-fundamentalisme. Fakta er, at Danmark mister gennemslagskraft, hvis man ikke under konferencen satser på regional nærhed og i stedet bilder sig ind, at et dansk flagskib som den globale producent af vindmøllevinger, LM Glasfiber fra Jylland, bliver et trækplaster. De færreste vil rejse en god bid ind i Jylland til Lunderskov og Kolding – uagtet at LM Glasfiber i 2006 øgede omsætningen 43 % til 3.539 millioner danske kroner.
Vi skal derfor allerede nu forberede guidede ture til miljøvirksomheder og miljøprojekter i Øresundsregionen for pressefolk, NGO’er og embedsmænd, så nærheden udnyttes. Det kræver, at vi gør klimatopmødet til et samarbejdsprojekt i regionen, og gerne med medvirken fra de to eksportråd, der ellers kun forfølger nationale mål.
Øresund Environment ser lige nu på mulighederne for at styrke netværket mellem små og mellemstore miljøvirksomheder op til topmødet, men indsatsen kræver større ressourcer. Et godt sted at begynde er statistik. Vi har i dag ikke valide tal for miljøteknologi i Øresundsregionen. En opdateret og kommunikationsvenlig statistik skal skabes nu inden vi soler os i tallene om, at regionen har 23.300 miljøansatte, heraf 880 forskere, og en årlig omsætning på 23 milliarder danske kroner. De tal er nemlig fra 2001 – og netop fra Øresund Environment, der nu søger finansiering til en ny statistik. Det bør der ses med velvilje på. Øresundsregionens stærke miljøprofiler som E.ON, Rockwool, Rambøll Group og ABB vil pynte på de tal.
Der er også et bredere, skandinavisk perspektiv for miljø som eksportvare bl.a. til USA, hvor vækstraterne indenfor cleantech ånder IT og biotek i nakken. Sidste år besøgte statsminister Anders Fogh Rasmussen Californien for bl.a. at sælge vindmøller fra Vestas, og han talte om miljø med præsident Bush. Sidste uge besøgte Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, så Bush og Californiens ”governator” for også at tale om miljø. De seneste måneder har svenske miljøteknik-virksomheder også været i USA til møder.
Man kunne have forestillet sig et joint venture. Sverige og Danmark konkurrerer ikke voldsomt på miljøteknologi – udover eksempelvis på bæredygtigt byggeri og affaldsteknologi. Der er altså basis for at samle kræfterne op til klimakonferencen. Danmark er alligevel for lille til helt alene at kunne tiltrække de massive investeringer, som topmødet kan blive en magnet for.
Der er heldigvis også tegn på mere nordisk samling om miljø. I tirsdags havde Nordisk Ministerråd i Klaipeda i Litauen eksempelvis konference som led i projektet Common Shores med fokus på bl.a. havmiljø i Østersøen. Her vokser de helt døde områder uden ilt, og man ser stadig flere dræbende blågrønalger som følge af spildevand fra byer, landbrug og industri.
Danmark, Sverige og resten af Skandinavien har en enestående viden, der netop kan eksporteres som miljøteknologi til bl.a. de øvrige Østersølande, som har brug for bedre havmiljø. Der kan skabes et reelt Skandinavisk miljø-cluster. I følge Nordisk Innovationscenter i Oslo under Nordisk Ministerråd er miljøteknologi en af de mest voksende industrier. Verdensmarkedet er 550 milliarder euro om året, og det nordiske eksportmarked vurderer centret til 11,5 milliarder euro.
Med det københavnske klimatopmøde kan globalt miljøudsyn og regional samling om Øresundsregionens miljø gå op i en højere enhed, som tilmed kan være motor for et skandinavisk cluster for cleantech. Et håb til mere nordisk miljøsamarbejde kan knyttes til den 18.-19. juni, hvor Nordens statsministre mødes i Finland. En aftale diskuterer de nordiske samarbejdsministre allerede den næste uge på et forberedende møde, og det er oplagt, at de bør diskutere regional som skandinavisk samling omkring miljø, når de skal tale om Norden i den globale verden.
