Kort sagt: Beslutningen i går aftes, om at mobiloperatøren Orange trækker sig ud af Sverige, bliver et hårdt slag for Malmö hvor selskabet havde lagt sit svenske hovedkontor. Det er også et tilbageslag for hele Øresundsregionen.

Men på sigt kan det vise sig at beslutningen bliver et afgørende vendepunkt for det nye Malmös orientering.

Af Thomas Frostberg

Der lader til at hvile en slags forbandelse over Malmö. Det ene storstilede projekt efter det andet løber ud i sandet, og byen kæmper med et besynderligt lillebrorkompleks over for Lund der har Ericsson og forskerparken Ideon.

Derfor var det en vigtig prestigegevinst da Orange placerede sit svenske hovedkontor i Malmö i stedet for Stockholm. Der lå desuden et vigtigt potentiale for Øresundsregionen i etableringen som havnede blot en snes kilometer fra Oranges danske hovedkontor. Her var der forudsætninger for at udvikle et pragteksempel på de gevinster integrationen i regionen kunne give.

Nu bliver det ikke til noget. Orange smider håndklædet i ringen inden man overhovedet har fået sin første kunde og skyder skylden på mobilbranchens krise og de svenske myndigheders skrappe licenskrav.

Ord som ”krise” og ”katastrofe” vil sikkert blive benyttet flittigt i kommentarerne de nærmeste dage.

Men i grunden var det måske godt det samme at nedlægningen skete nu hvis den ikke kunne undgås. Orange er ganske vist blevet udpeget som drivkraften i omskabelsen af Västra hamnen i Malmö til et nyt high-tech-område, men indtil videre har betydningen i højere grad været imagemæssig end praktisk.

Det er højst usikkert hvor stort et gennembrud tredje generations mobiltelefoni egentlig får, og frem for alt hvornår den nye teknik slår igennem. Lidt tankevækkende er det at 3G har oplevet både et boom og nået at blive dømt ude inden teknikken overhovedet er lanceret kommercielt.

At basere en større satsning alene på bogstavet ”T” i TIME (telekom-, IT-, media- og oplevelsesindustrien) ville derfor have været at risikere en gigantisk fejlsatsning. Hvis 3G viser sig at blive endnu et sidespor i telekombranchens udvikling - eller i hvert fald bliver kraftigt forsinket - er det godt at det nye Malmö ikke alt for ensidigt bygger på 3G som forudsætning.

Det nederlag som Oranges nedlægning indebærer skal ikke bagatelliseres, og heller ikke den kendsgerning at et par hundrede ansatte mister deres job (heraf 179 i Malmö).

Konsekvenserne ville være blevet desto værre hvis Orange allerede havde nået at opbygge et stort netværk af gensidigt afhængige virksomheder der leverede tjenester, information og underholdning til slutbrugerne. Oranges position kan for eksempel ikke sammenlignes med den Ericsson har i Lund.

Desuden har Orange til hensigt at betale sine regninger inden man forlader landet og trækker derfor ikke umiddelbart andre virksomheder med sig i faldet. Det fortjener en vis opmærksomhed i tider hvor det ene selskab efter det andet ”starter på en frisk”, hvilket direkte oversat betyder en konkurs hvor skatteydere og leverandører må betale regningen for selskabernes økonomiske fejlsatsninger.

Tilbage til Malmö. Nu kan andre interessante kombinationer inden for TIME-begrebet i stedet undersøges nærmere og udvikles. Nogle af nøglespillerne bliver Malmö bys nye virksomhedskuvøse Minc, foreningen M-Town - og Sveriges Television Syd hvis de til sidst beslutter sig for at flytte til Västra hamnen.

Et par forskellige undersøgelser har i den seneste tid peget på potentialet for at et TIME-knudepunkt skal vokse frem, men at der stadig er et godt stykke vej tilbage.

Det vigtige i denne sammenhæng er at Malmös private og offentlige aktører nu tvinges til at gå i tænkeboksen og finde ud af hvad der egentlig skal gøres for at skabe det innovative Malmö som alle drømmer om.

Og hvordan man, præcis som i en klogt sammensat aktieportefølje, undgår at lægge alle sine æg i samme kurv.