Øget interesse blandt svenske firmaer for at drive forretning i Danmark…

Sveriges Handelskontor i København har i den senere tid bemærket en markant øget interesse blandt svenske virksomheder for at drive forretning i Danmark. Antallet af eksportkonsulentopgaver er næsten fordoblet i første kvartal i år, sammenlignet med gennemsnittet de seneste tre år. De lokaler, som Handelskontoret udlejer til svenske virksomheder der vil etablere sig i Danmark, er også fuldt besatte.

Handelskontoret udvider nu personalestyrken og har rekrutteret tre nye medarbejdere i den seneste tid. Håbet er, at man kan få flere langsigtede opgaver, der omfatter mere end indledende markedsundersøgelser.

-- Kontoret i København har generelt haft meget fokus på markedsundersøgelser og søgning efter partnere til selskaber, der endnu ikke er repræsenteret i Danmark, men nu er målet også at arbejde mere med selskaber, der allerede er på plads, med henblik på at accelerere deres salg, siger Fredrik Uhrbom, nytiltrådt chef for Handelskontoret i København.

Den vigtigste enkeltbranche sidste år var underleverandører til industrien, som stod for 20 procent af eksportkonsulentopgaverne. Fødevaresektoren, vikarbureauer, konsulentfirmaer og detailhandlen er de brancher, som havde størst fremgang blandt opdragsgiverne i 2004.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: