…og udvider programmet med erhvervsmøder for life science-industrien
Biotech Forum i Bella Center vil, foruden en udstillingsdel og en videnskabskonference, også indeholde et mere erhvervsorienteret møde for beslutningstagere i biotekbranchen. Arrangementet går under navnet Biotech Forum Business Summit og er et nyt indslag, som er kommet til siden Stockholmsmässan og Bella Center sidste efterår indgik en samarbejdsaftale om at arrangere Biotech Forum skiftevis i København og Stockholm.
Erhvervsmødet består af fire forskellige dele:
- Selskaber giver korte beskrivelser af deres aktiviteter og hvilken type partnerskaber de søger.
- Individuelle møder, som kan bestilles i forvejen via matchning over internettet.
- Emneorienterede workshops arrangeret af forskellige virksomheder og organisationer.
- The Summit, en rundbordssamtale hvor ledere inden for life science-industrien diskuterer aktuelle problemstillinger for branchen.
Arrangør er managementkonsulentfirmaet Life Science Technologies i Stockholm.