Nyt ventureselskab i Malmö satser på indvandrere

Det nystartede Scandinavian Cap i Malmö satser på at hjælpe iværksættere med indvandrerbaggrund videre i forretningsverdenen. Med fem millioner svenske kroner i startfasen har det private ventureselskab hidtil investeret i tre firmaer, som alle er startet eller drives af personer med indvandrerbaggrund.

Scandinavian Cap AB blev startet i december af Greg Dingizian og Ljubo Mrnjavac. De har begge en solid baggrund fra forretningsverdenen, som virksomhedsledere og i virksomhedsbestyrelser. Nu har de slået sig sammen og skudt penge i et fælles selskab for at kunne investere i andre virksomheder.

-- Vi gør det her, fordi vi privat kender menneskene bag selskaberne. Nu vil vi gerne hjælpe dem erhvervsmæssigt også, siger Greg Dingizian.

De tre selskaber, som Scandinavian Cap har investeret i, fokuserer på vidt forskellige nicher. Ikaros Miljöteknik er et veletableret firma, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø i industrien og som omsatte for 100 millioner svenske kroner sidste år. De to andre firmaer er startups: Work & Clothes, der har eksisteret i et halvt år og som arbejder med profiltøj til erhvervslivet, og DM-firmaet Beepsend der udsender reklamer via e-mail og sms.

-- Det er tilfældigvis blevet sådan, at alle tre selskaber, som vi har investeret i, har indvandrertilknytning. Men det er egentlig ikke det vigtigste. Det er frem for alt menneskene vi kigger på, ambitiøse personer, siger Ljubo Mrnjavac, som er adm. dir. for Scandinavian Cap.

Ideen om at hjælpe andre personer med indvandrerbaggrund i virksomhedsverdenen er noget, som Greg Dingizian og folk i hans bekendtskabskreds har talt om et stykke tid. Deres egne erfaringer fra forskellige selskaber og bestyrelser er vigtige, når det gælder om at hjælpe nye iværksættere, mener Greg Dingizian, som selv blandt andet har siddet som adm. dir. for ejendomsselskabet HSB Malmö. Nu er han bestyrelsesformand for ejendomsselskaberne Annehem og Victoria park. Ljubo Mrnjavac startede fastfoodkæden Pölsemannen.

Af Wivan-Kristina Sandberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: