Nyt INXL-selskab sælger mobilløsning til feltarbejdere
IT-koncernen INXL i Lund udvider med et nyt datterselskab, Gibcom Systemutveckling. Selskabet har udviklet en mobilløsning til servicepersonale, som ønsker at indrapportere information ude fra kunderne. Systemet håndterer tjeklister, kunderegistre og fakturering. Produktudviklingen har stået på i et års tid.
-- Vi regner med, at Gibcom kan omsætte for 20-30 millioner inden for et år til halvandet. Vi er tæt på en aftale med flere kunder, siger Per Wargéus, adm. dir. for INXL og en af de fire personer, som arbejder i Gibcom.
Brandsikkerhedsfirmaet Dafo er allerede begyndt at anvende produktet. Netop den branche bliver det primære mål for Gibcoms indledende markedsfremstød. Inden længe ventes en bredere satsning på virksomheder inden for ventilation og traditionel sikkerhed.
Selskabet ejes for 55 procents vedkommende af INXL, resten af Stockholmsfirmaet IT-huset.