Nyt Ideonselskab bag balanceplade søger kapital til salgsfremstød

Medicoteknikselskabet ProMedVi flytter ind i forskerparken Ideon i Lund. Samtidig søger ProMedVi kapital til et markedsfremstød for deres kombinerede balance- og vibrationsplade. Der er umiddelbart behov for tre millioner svenske kroner, men man søger op til ti millioner til en international lancering.

-- Vi skal ansætte et par personer på salgs- og markedssiden for at opbygge hjemmemarkedet, men også for at arbejde mere aktivt med vores internationale distributører. Vi har endvidere brug for tekniske ressourcer for at skabe tilbehør til vores produkt og udvikle en variant til forbrugerne, siger adm. dir. Jeanette Andersson.

Udstyret kaldes Vibrosfär og ser ud som en traditionel balanceplade med kugleformet bund. Inde i pladen sider en motor, som skaber vibrationer. Den patentbeskyttede kombination, balance- og vibrationstræning, anvendes til at styrke fod- og knæled i forbindelse med genoptræning og forebyggelse af skader.

Virksomheden har hidtil solgt godt tredive enheder, primært til fysioterapeuter, og omsatte i seneste regnskabsår for 300.000 svenske kroner. I år planlægger selskabet at sælge over 300 plader.

-- Det bliver cirka fem millioner kroner i omsætning. Vi skal give overskud senest i 2006/07, hvor vi regner med at omsætte for 20 millioner, siger Jeanette Andersson.

ProMedVi ejes for hovedpartens vedkommende af forretningsenglekollektivet Augmenta Venture Partners.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: