Efter mindre end to år som koncernchef og adm. dir. for Consafe Logistics i Lund hopper Ulf Wallin af. Manden, der forlod chefstolen for to år siden, Robert Jansson, vender nu tilbage til stillingen.
Ulf Wallin blev rekrutteret fra Nobel Biocare i 2006 og pendlede fra boligen i Göteborg. Han oplyser, at han stopper af personlige årsager. Hvem der bliver hans næste arbejdsgiver, vil han ikke afsløre.
Robert Jansson starter hos Consafe Logistics igen efter en kort tur i medicinalfirmaet Inpac i Lund. Den nye adm. dir. hos Inpac hedder Jonas Nilsson.
Consafe Logistics arbejder med højteknologiske logistikløsninger. Blandt kunderne er Carlsberg og ICA. Selskabet omsætter for cirka 700 millioner SEK og har 400 ansatte i blandt andet Danmark, Rusland og Storbritannien. Firmaet indgår i Consafe IT, et fuldt ejet selskab i finansmanden Christer Ericssons JCE Group.
Af Kristian Svensson