Nyt anlæg til 200 mio. skal eksportere dansk energikoncept

Et nyt, stort energianlæg i København til op mod 200 millioner kroner er tæt på at blive endeligt besluttet, erfarer Rapidus. Med driftsstart i 2013 skal det være starten på et nyt dansk eksporteventyr af en teknologi, som med hjælp fra enzymer kan omdanne almindeligt, organisk husholdnings affald til ethanol eller biogas.

-- Vi venter store eksportmuligheder især, hvor man ikke bruger fjernvarme fra kraftværkerne og derfor ingen energi får ud af at brænde organisk husholdningsaffald. Eksempelvis i Storbritannien er fjernvarme stort set ikke eksisterende, forklarer Erik Ravn Schmidt, som er direktør for projektet i joint venture selskabet Renescience med deltagere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, DONG Energy, Amagerforbrænding og Haldor Topsøe.

Også Udenrigsministeriets afdeling Invest in Denmark interesserer sig nu for at eksportere teknologien.

Siden 2009 har et forsøgsanlæg været i gang på kraftværket Amagerforbrænding. Her behandles 800 kilo husholdningsaffald i timen, mens det nye fuld scala anlæg skal behandle 8-10 tons i timen.

-- Der har ikke været nogen ”showstopper”, som kan bremse projektets nye udbygning. Det virker efter hensigten,” siger Erik Ravn Schmidt.

I maj besøgte Danmarks miljøminister, Karen Ellemann, forsøgsprojektet, og kaldte det en ”En spændende teknologi med masser af potentiale.” Teknologien går kort fortalt ud på, at affald fra skraldeposen tilsættes vand og enzymer og omdannes til en energiholdig, flydende masse, som kan bruges til at fremstille biobrændstof. Samtidig udskilles affaldets uorganiske dele som glas og dåser, hvoraf mange kan genanvendes.

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: