Reklamebureauet Attraction i Malmö starter et nyt selskab sammen med Ulf Richeberg og Rikard Windh, to af grundlæggerne bag mobilmarketingfirmaet MM3 Mobile Channel. Det nye firma hedder Attraction Mobile og skal supplere Attractions kompetence inden for reklame og markedsføring til mobiltelefoner.
— Bureauet har kompetence inden for alle digitale medier, og med denne nye forgrening skærper vi den mobile kanal, siger adm. dir. Per Lindeblad.
Virksomheden ejes for 60 procents vedkommende af Attraction. Resten deles mellem Ulf Richeberg og Rikard Windh.
— Målet er at få startet virksomheden op under lønsomme former i løbet af det første år. Vi har allerede en række aftaler under vejs med både nye og eksisterende kunder hos Attraction, siger Per Lindeblad.
To af Attractions seneste navne på kundelisten er lejlighedsudlejningsfirmaet StayAt og det nye shoppingcenter Entré Malmö.
MM3 rendyrkes til at udvikle og sælge applikationer for mobil markedsføring til kunder og reklamebureauer, der skal gennemføre kampagner. Den sidste større opgave for MM3 var mobilkonkurrencerne til publikum på Wembley Stadium i forbindelse med motorsportsarrangementet Race of Champions i slutningen af 2008.
Af Anders Frick