Kort sagt: Svenskerne er næppe klar over omfanget af danske, private milliardfonde, men flere nye tiltag viser nu, at de kan komme i spil over sundet til ESS og MAX IV. Det er kun lige begyndt, men danske fonde bevilger årligt for op mod 8 mia. DKK til videnskabelige formål.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør, Rapidus
Det begyndte i januar med millioner til svensk-dansk samarbejde om et proteinmikroskop. Giverne er de enorme fonde – danske Novo Nordisk Fonden og svenske Knut og Alice Wallenbergs Stiftelse. Hver af dem gav én million euro til såkaldte kryo-elektronmikroskoper. De revolutionerer strukturbiologi, som udløste 2017´s Nobelpris i kemi. Proteinforskere fra Københavns, Aarhus, Stockholms og Umeå Universitet får pengene til nyt samarbejde. Præcis den bevilling har perspektiver for forskning over sundet.
Det er en af de første gange, hvor en stor, privat fondsbevilling går på tværs. Perspektiverne handler især om nye muligheder fra den danske side, idet danske forskere og virksomheder om få år skal favne ESS og MAX IV i Lund. Her er en ny åbenhed fra danske, private milliardfonde mod Skåne afgørende. Hidtil har danske fonde været isoleret fra det europæiske fondsfællesskab, mens Sverige længe har været med. Her i det nye år er der også nye, danske takter på det område ved stiftelsen af ”Fondenes Videnscenter”. Centret vil nu sikre, at danske fonde som i Sverige er med i den paneuropæiske organisation for fondsforeninger, DAFNE.
Hvorfor er det interessant for MAX IV og især ESS, som først åbner i 2023? Jo, for Danmark har europarekord i fonde per indbygger. De mange penge skal ud at arbejde – også over sundet: En kortlægning i 2017 om 12 danske fondes bidrag til forskning fra Styrelsen for Forskning og Innovation viste, at fra 2012-2014 gav de 9,7 mia. DKK. Og helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fondene sidste år gav 7,9 mia. kr. til videnskabelige formål. Det betyder, at det hidtil største, danske projekt indrettet på ESS blegner helt: LINX-projektet har kun sølle 78 mio.
DKK til at skabe dansk samarbejde med ESS og MAX IV – selv om bl.a. Aarhus’ og Københavns Universitet og en snes virksomheder er med i LINX.
Men skal danske fondspenge over sundet kræver det også, at fondene ved, hvad ESS og MAX IV handler om. Her opgraderes også nu. Villum Fonden med globale milliard-indtægter fra danske Velux-vinduer har fra 1. marts ansat en direktør, som ved alt om ESS og MAX IV: Thomas Bjørnholm er ny direktør for Villum Fondens tekniske og naturvidenskabelige programmer – med baggrund som prorektor for innovation ved Københavns Universitet – samt som professor i materialekemi og tidligere leder af Nano-Science Center: Alt det, som anlæggene i Lund handler om. Lignende kapaciteter er nu i bl.a. Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
Danske fondes stigende interesse i forskning over sundet har også den effekt, at de er ved at lære af Sveriges ”overheadmodel” for fondsfinansiering. I dag koster det danske universiteter dyrt i medfinansiering, når en fond giver penge. Nu skal universiteternes rektorkollegiums nye forskningsudvalg i dialog med fondene om problemet med følgeomkostninger – inspireret af netop en svensk regnskabsmodel, SUHF-modellen: Langt flere svenske fonde dækker indirekte omkostninger, de støtter med mere ens regler – og med større transparens i regnskaberne. Wallenbergs Stiftelse deltog netop i udarbejdelsen af SUHF-modellen.
Tretten lande giver 1,8 milliarder euro til ESS – hertil videnskabelige instrumenter for en milliard og det danske datacenter. Men når der skal være penge til samarbejde mellem sjællandsk og skånsk forskning, så er danske fondes ny åbenhed over sundet vigtig. De nye takter fra danske fonde bidrager til optimismen for, at ESS og MAX IV får udnyttet sit potentiale i regionen.
