Nye investorer ind i ViroGates, samtidig med at SEED foretager exit

Forskningsvirksomheden ViroGates i Lyngby har rejst 14 millioner kroner fra gamle investorer og fire ikke-navngivne business angels til udvikling og markedsføring af deres prognosetest suPARnostic. I forbindelse med kapitalrunden valgte DTU Innovation/SEED Capital, en af de første investorer, at sælge sin andel i selskabet. De har siden ViroGates start i 2001 investeret omkring 2,5 millioner kroner og har angiveligt opnået et pænt overskud.

Det første anvendelsesområde for ViroGates' testsæt er HIV-prognoser, hvor testen skal vise, hvor langt fremskreden sygdommen er, så lægen kan træffe beslutning om, hvornår det er på tide at sætte ind med medicin. Salget af testen begyndte i lille målestok sidste efterår til laboratorier i Sydafrika via datterselskabet ViroGates SA Ltd. I løbet af nogle måneder regner adm. dir. Ian Laquian med at starte salg til patientbrug i Sydafrika.

-- Vi er også klar til at starte salget i Europa, men afventer resultater fra nogle vældig interessante videnskabelige studier, som vil have indflydelse på vores markedsstrategi, siger Ian Laquian.

ViroGates planlægger en større kapitalrunde i løbet af efteråret, hvor man regner med at få et eller flere ventureselskaber ind i ejerkredsen.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: