Nye afgifter ændrer regnestykket for Lunds universitet

Der vil ske store ændringer for Lunds universitet, når regeringen indfører studieafgifter for studerende fra lande uden for EØS. Universitet regner indledningsvist med at miste cirka 50 millioner svenske kroner i manglende støtte fra staten, men håber på sigt at få flere studerende og et omfang på studieafgifterne, som mindst dækker de reducerede bevillinger.

Hovedparten af de studerende, som skal betale afgift fra 2011, findes på de internationale masterstudier. I efteråret kom omkring 600 af de, der blev optaget på studierne, fra lande uden for EØS. De indgår i gruppen af 1.200 såkaldte free-movers, altså studerende der læser i et andet land på egen hånd.

I øjeblikket er universitetet ved at regne på markedsprisen for de forskellige studier. Resultatet præsenteres senest i juni, men det ligger fast, at afgifterne vil variere mellem de forskellige kurser og studier.

-- Lunds universitet bør ligge på nogenlunde samme niveau som vore internationale konkurrenter. En for lav pris signalerer dårlig kvalitet, siger Lena Örnberg, universitetets koordinator for studieafgiftspørgsmål.

Finansieringen fra staten vil gradvist blive reduceret. Universitetets foreløbige vurdering er, at der bliver 50 millioner kroner færre indtægter næste år. Præcis hvordan det vil ramme økonomien, er dog usikkert, eftersom ingen ved, hvor store indtægterne fra studieafgifterne bliver.

-- På sigt regner vi med større indtægter end de 50 millioner, da vi arbejder på at forøge antallet af studerende uden for EØS, siger Richard Stenelo, afdelingschef på universitetets afdeling for kontraktuddannelser.

Lena Örnberg siger, at alle lande, som har indført studieafgifter, har oplevet et fald i antallet af ansøgere, men at universitetet agter at udvide sin markedsføring og tydeligere fremhæve Lunds universitet som en del af Øresundsregionen.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: