Nyansættelser i vente på Obducat

Det NGM-noterede nanoteknikfirma Obducat planlægger at udvide personalestaben med op imod 30 procent i år, oplyser adm. dir. Patrik Lundström. Med kommercialiseringen af Malmöfirmaets nye maskine til kopiering af nanostrukturer regner han med at skulle nyansætte 10-15 personer inden for markeds-, teknik- og økonomiområdet.

Maskinen benytter sig af nanoimprint-litografi, en teknik som vil gøre printkort billigere, harddiske mere rummelige og vejskilte mere reflekterende, for blot at nævne nogle få anvendelsesområder. I slutningen af januar præsenteres det første prøveeksemplar.

-- Hvis en kunde ringer i dag, kan vi levere en maskine inden for seks måneder, siger Patrik Lundström.

Han tror, at maskinen vil begynde at generere indtægter en gang i løbet af 2007/2008, men indikerer samtidig, at der kræves tilførsel af yderligere kapital, før Obducat kan stå på egne ben.

I dag beskæftiger virksomheden 51 fuldtidsansatte inklusive konsulentstillinger. I de første ni måneder af 2006 omsatte selskabet for 24,0 millioner SEK og havde et underskud på 32,2 millioner SEK før skat. Siden 2002 har underskuddene beløbet sig til mere end 150 millioner SEK før skat.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: