Ny storordre til Precise Biometrics

Precise Biometrics i Lund har fået endnu en gennembrudsordre efter lang tids bearbejdning af en kunde. Ordreværdien er denne gang 2,8 millioner svenske kroner, og det er dermed en af selskabets største ordrer til dato.

Ordren gennemføres i samarbejde med en ikke-navngivet partner, og også kunden er hemmelig. Det eneste som røbes er, at kunden befinder sig i Mellemøsten, og at aftalen gælder Precise Biometrics kombinerede læser til fingeraftryk og smartcards til indlogning i IT-netværk.

-- Vi har tidligere solgt nogle hundrede læsere til denne kunde, men nu kommer den første brede implementering, siger adm. dir. Christer Bergman og signalerer samtidig, at opfølgningsordrer kan forventes fremover.

Årsagen til hemmelighedskræmmeriet er, at selskabet af hensyn til børsreglerne skal gå ud med information så hurtigt som muligt, samtidig med at det ofte tager lang tid at udarbejde en fælles pressemeddelelse, som kan godkendes af både kunden og de øvrige involverede parter. Derfor bliver informationen så sparsom i den første meddelelse, ifølge Christer Bergman.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: