Ny ordre på IP-telefoner til LIP

Den Luxembourg-baserede Skype-partner ECCB køber 1.000 WiFi-telefoner af LIP i Lund. Telefonerne skal sælges videre til erhvervskunder. Samtidig er LIP på jagt efter ny kapital.

-- Det betyder meget for os. Det er en markedsanerkendelse af vores nye model, men også en international europæisk anerkendelse, siger LIP’s adm. dir. Lena Wittbjer.

ECCB er en global distributør af telefoner til gratis eller billig internettelefoni. Ifølge Lena Wittbjer åbner aftalen også for kontakter med store distributionskanaler, som danske Dangaard Telecom og Brightpoint North America.

LIP's første kunde var det amerikanske børsnoterede selskab XG Technology, som sidste år købte 10.000 IP-telefoner af firmaet i Lund. Disse telefoner befinder sig nu i slutfasen af produktionen.

For at kunne udvikle virksomheden yderligere søger LIP nu mere kapital. Pengene skal blandt andet anvendes til opbygning af supportfunktionen samt til at udvikle nye trådløse IP-produkter.

-- Vi befinder os i en kapitaliseringsfase. Mit håb er at få tilført cirka 15 millioner svenske kroner i løbet af andet kvartal, siger Lena Wittbjer.

Lige nu arbejder godt 15 personer med projektet, hvoraf de ni er fastansatte. LIP ejes for 40 procents vedkommende af produktudviklingsselskabet Lundinova, og resten af ejerne består af business angels og privatpersoner.

Telefonerne skal, ligesom den forrige ordre, fremstilles af det kinesiske firma Wong's, og levering er fastsat til tredje kvartal 2007.

Af Emilia Söelund

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: