Ny investering sikrer udvikling i Easy Cargo Systems

Den halvandet år gamle IT-virksomhed inden for transportsektoren, Easy Cargo Systems A/S i Kastrup udenfor København, har fået sikret fortsat udvikling efter en ny investering på 800.000 danske kroner. Firmaet satser nu på flere ansættelser, og en udvidelse af markedet ikke mindst i Sverige. Det sker blandt andet via samarbejdspartneren Transtema i Göteborg.

-- Vi er glade for, at troen på vores produkter er stor nok til at få en ny investering, så vi kan fortsætte udviklingsfasen, siger direktør Finn Laursen fra Easy Cargo Systems A/S.

Virksomheden har bl.a. udviklet transportsystemet Easy4WARD, som er et softwareprogram til transport- og logistikbranchen, og Easy Cargo Systems A/S blev i maj business partner hos IBM. Systemerne er baseret på Java og Linux, og de skaber en konstant opdatering af godsmængden i lastbiler og skibe. Firmaet har udviklet en betalingsmodel, så speditøren kun betaler per booking.

Den ny investering er først og fremmest fra bestyrelsesformand og investor, Tonny D. Paulsen, som også er direktør for UniShip A/S. Han har netop investeret 700.000 kroner, og han har i forvejen ved firmaets start indskudt godt 900.000 kroner. Direktør Finn Laursen har indtil nu indskudt 1,2 million kroner. Dertil har blandt andre Teknologisk Innovation tidligere indskudt én million kroner, og samlet indskudskapital er nu oppe på 3,7 millioner kroner. Uden den ny investering var fremtiden uvis. Firmaet havde tidligere fire ansatte, men har nu kun én fast deltidsansat tilbage ud over Finn Laursen - samt en stribe freelancere.

-- Vi håber efter den ny investering at komme så meget igen, at vi snarligt kan ansætte folk, siger Finn Laursen, som udover Danmark og Sverige også satser på resten af Norden.

I øjeblikket er firmaet i tætte forhandlinger med to større danske firmaer -- et vognmandsfirma og et shippingfirma, som har afdelinger i hele Norden.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: