Ny direktør klar til Ikea GreenTech

Christian Ehrenborg er blevet ny adm. dir. for Ikeakoncernens ventureselskab Ikea GreenTech i Ideon i Lund. Han kommer senest fra jobbet som finanschef hos startup-investoren Lumitec i Lund. Før da havde han en tilsvarende rolle i ventureselskabet Malmöhus Invest.

Ikea GreenTech startede i fjor og råder over 500 millioner svenske kroner til investering i nordisk miljøteknik. Hidtil har investeringerne glimret ved deres fravær. Som Rapidus tidligere har rapporteret, sprang Johan Stenebo fra jobbet som adm. dir. ved nytårstid. Til svenske TV4 har han sagt, at årsagen var uoverensstemmelser med Peter Kamprad, søn af Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad. Ifølge Stenebo handler uoverensstemmelserne om, at Peter Kamprad ikke ville være lige så forsigtig med Ikeas penge som han selv.

Ikeas pressechef Charlotte Lindgren bekræfter, at Stenebo forlod virksomheden efter meningsforskelle, men ønsker ikke at give yderligere information om sagen.

-- Vi vil ikke imødegå Johan Stenebos kommentarer. Når det gælder fremtidsplanerne for GreenTech er det Christians ansvar. Vi er restriktive med hensyn til at tale om fremtiden, men taler gerne om, hvad vi har udrettet, siger Charlotte Lindgren.

I går var første dag på jobbet for Christian Ehrenborg, som ikke selv har nogen baggrund inden for koncernen. Han siger, at han heller ikke kan kommentere, hvad der er sket tidligere i virksomheden.

-- Det er en unik chance, og det er spændende at arbejde med en så stærk aktør. Ikea har jo et utroligt netværk. Der er 500 millioner at investere, og ser man på regionen, så er der ikke andet, som bare er i nærheden af det, siger han.

Af Anders Frick

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: