Ny direktør i Datapro A/S skal på virksomhedsopkøb

Brian Atli Andersen, som per 1. september blev ny direktør for Datapro A/S, skal på virksomhedsopkøb. Han regner i første omgang med at skulle købe 2-3 virksomheder indenfor Navision-Microsoft systemer i Danmark. Datapro A/S leverer IT forretningssystemer, der bygger på Navision og Lotus Notes, til integrationsløsninger hos offentlige og private. Datapro A/S har 12 ansatte i Holte nord for København på den fashionable adresse på Næsseslottet.

En række ”økonomisk charmerende bagmænd”, som Brian Atli Andersen udtrykker det, gør nye opkøb mulige. Det drejer sig blandt andre om Stig Hølledig og Nils Marstrand, som har indskudt kapital og viden i Datapro. De to støtter IT-vækstvirksomheder efter at have solgt Corebit og PMSIM. Dertil har folk som Per Kold og Klaus Andreasen, som ejer en tredjedel af Datapro A/S, både økonomi og erfaring til de nye opkøb. Hvad indkøbskontoen lyder på er indtil videre hemmeligt idet åbenhed om det vil skade Datapros forhandlinger.

-- De selskaber, som vi vil købe, skal ikke være store, men i omegnen af 25-35 mand. Det er en magisk størrelse, hvor de kan tjene penge og være tæt på kunderne. En del af dem klarer sig ikke godt lige nu, så vi vil købe dem op og strømline dem, fortæller Brian Atli Andersen, som tidligere var divisionsdirektør i firmaet Hands A/S.

Datapro A/S er allerede i gang med forhandlinger om opkøb. Tanken er ikke at samle det hele til en stor butik, men lade de enkelte virksomheder bevare en vis selvstændighed under Datapros paraply. Ud over opkøb af 2-3 mellemstore virksomheder, så kan det også komme på tale at lægge en række mindre konsulenthuse med 2-3 ansatte ind under Datapro.

-- Alt for store virksomheder er ikke gode til at være tætte på kunden, og den udvikling ønsker vi ikke, siger Brian Atli Andersen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: