Ny chef for Gambro i Lund
Klas Arildsson bliver ny site manager for de 900 ansatte på medicoteknikvirksomheden Gambro i Lund. Han efterfølger Leif Smeby, som til efteråret ligeledes forlader rollen som forskningsdirektør for Gambrokoncernen.
Arildsson har arbejdet hos Gambro i fem år. Parallelt med opgaven som site manager beholder han jobbet som vicedirektør for forretningsområdet renal products samt ansvaret for global supply.
Gambros afdeling i Lund omfatter aktiviteter inden for samtlige koncernens forretningsområder.
Leif Smeby efterfølges til september som forskningsdirektør af Maris Hartmanis, koncernchef for biotekvirksomheden Gyros i Uppsala. Smeby skal fremover arbejde med fokus på fremtidige videnskabelige forretningsområder hos Gambro.