Den begynder at blive noget fortærsket, den berømte udtalelse som statsminister Poul Nyrup Rasmussen kom med i sin nytårstale.
Danmark skulle være verdens førende IT-nation.
For det var vel det han sagde?
Men vent, læs lidt videre.
I tirsdags præsenterede finansminister Pia Gjellerup sit første finanslovsforslag. I spænding ventede blandt andet IT-verdenen på de megasatsninger, der skulle vise, at regeringen lever op til sine ambitioner.
Men det blev kun til et par krummer, en udefineret milliard til diverse ting, alt lige fra avanceret forskning til støtte til samfundets udstødte. Og med nye afgifter til erhvervslivet blev den generelle reaktion ganske negativ.
Medierne var naturligvis overfyldt med finanslovssnak midt på ugen. Men påfaldende lidt drejede sig om erhvervslivets og fremtidsvirksomhedernes vilkår. Og overraskende nok var de traditionelt stærkeste aviser på erhvervsstoffet de mindst interessante at læse, mens Politiken mere omhyggeligt granskede regeringens erhvervslivsplan .dk21, og Informations chefredaktør Jørgen Steen Nielsen havde nogle interessante principielle betragtninger omkring Gjellerups cigarkasse (altså den førnævnte milliard).
IT-Brancheforeningen, som med upåklagelig timing havde lanceret et tipunktsprogram for et stærkere Danmark et par dage i forvejen, fik ikke meget respons i finanslovsforslaget. Måske kommer der noget mere og bedre, eftersom IT-minister Birthe Weiss har lovet bevillinger, når der er kommet penge ind fra auktionen over de nye mobillicenser, men skepsis anbefales. I mellemtiden stiger bekymringen for, at IT-Danmark faktisk dumper nogle trin nedad på verdensranglisten.
Det vigtigste spørgsmål her, som alle andre steder i øvrigt, er uddannelsen. IT-Brancheforeningen og regeringens egne analytikere lader til at være enige om, at den fremtidige forsyning af højtuddannede dataloger, programmører, ingeniører, mv. er katastrofal, altså en helt anden type IT-krise end den, der beskrives i dag.
Foreningens formand Michael Mathiesen og adm. dir. Jakob Lyngsø udtrykker sig drastisk om situationen for at vække politikerne. Men endnu har alarmsignalerne ikke ført til nogen udrykning. En uundgåelig konklusion er, at virksomhederne selv bliver nødt til at tage et større ansvar for uddannelsesspørgsmålene og blive stadig dygtigere til at rekruttere personale. IT-kompetencen kommer ikke flyvende ind ad vinduet.
Måske gør flere og flere ligesom det ekspansive softwarefirma SimCorp, der har overvundet ærgrelsen over Øresundsbøvlet og virkelig har satset på også at høste de skånske frugter. SimCorps personalechef Peter Lohfert Jørgensen siger i hvert fald til Rapidus, at han er meget tilfreds med de cirka 15 svenske rekrutteringer, som SimCorp har foretaget, og at man takket været hårdt arbejde har haft god succes med at finde kompetente medarbejdere.
Uanset hvad, så tvinger Danmarks uddannelsesflaskehalse langsomt men sikkert et større perspektiv frem på arbejdsmarkedet.
Men det er kun en meget lille del af løsningen. Hvis Nyrup Rasmussen, Gjellerup og Weiss skal kunne leve op til forventningerne, så kræver det nok, at flere punkter på IT-Brancheforeningens interessante ønskeliste opfyldes. En spændende idé ville for eksempel være at indføre et enkelt semester med IT-uddannelse på ikke-IT-linjer, for den generelle kompetenceforøgelses skyld.
Det ville virkelig vække forbløffelse ude omkring i verden. En så kreativ og modig regering har man vel næppe nogensinde set.
Men vent nu lidt. Faktisk var det sådan her Statsministeren udtrykte sig i sin famøse tale:
Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedste IT-nation. Det er ikke en umulig drøm.
En drøm, altså, ikke et mål.
Det er politik i en nøddeskal. At udtrykke sig bevinget, uden at noget kan blive brugt imod én. Dream on.
