Novo Seeds støtter forskning i svampemidler

Novo Seeds har uddelt sit tredje såkaldte pre-seed-bidrag til det nystartede firma Pcovery ved Århus Universitet. Pcovery skal udvikle lægemidler, som påvirker ionkanaler i cellemembraner, en mekanisme der er afgørende for cellens funktion.

Ionkanaler er et vigtigt profilområde for Århus Universitet, hvor professor emeritus Jens Christian Skou modtog Nobelprisen i 1997 for sin forskning på området. Novo Seeds er den danske Novokoncerns afdeling for opstartsfinansiering. De arbejder dels med opstartsinvesteringer, som giver andele i selskaberne, og dels med bidrag målrettet mod at hjælpe forskningsprojekter frem til et punkt, hvor de kan tilføres en opstartsfinansiering.

1,6 millioner kroner får Pcovery af Novo Seeds til at udvikle et lægemiddel mod svampesygdomme, penge som forventes at række i et år. Fremtidige forskningsområder kunne være hjerte-karsygdomme og svangerskabsforgiftning. Adm. dir. for firmaet er Morten Buch Pedersen fra Københavns Universitet.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: