Novo Nordisk har brug for skånsk konkurrence – for regionens skyld

Kort sagt: Diabetes er Øresundsregionens varmeste forskningsområde inden for life science - i teorien. Det er blandt andet fremgået af en rapport fra Boston Consulting Group. Men selv om den akademiske forskning er jævnt fordelt i regionen, har iværksætteriet kraftig slagside mod Danmark. For at erobre og bevare positionen som verdens bedste diabetesknudepunkt, har Medicon Valley brug for en stærk spiller på den svenske side af Sundet, en der kan matche Novo Nordisk.

Af Lisa Kirsebom

For nylig startede Medicon Valley Academy et Øresund Diabetes Academy inden for rammerne af sit et år gamle diabetesnetværk. Ideen er at opmuntre og støtte kontakter på tværs af Sundet inden for diabetespleje og -forskning.

Det er et godt initiativ, men det nye akademi fokuserer hovedsageligt på at knytte kontakt mellem eksisterende aktører. Det er mindst lige så vigtigt at lokke nye til.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Danmark dominerer over Sydsverige, når det gælder diabetesorienterede virksomheder. Ud over Novo Nordisk har Danmark blandt andre Zealand Pharma, Unomedical (tidligere Maersk Medical, producent af insulinpumper), samt en række mindre forskningsvirksomheder, der afprøver deres teknik på diabetesområdet.

Sydsverige har ikke en eneste.

Det er ikke noget dristigt gæt, at tilstedeværelsen af Novo Nordisk skaber en positiv spiral af iværksætteri. Selskaberne rekrutterer kompetent arbejdskraft hos hinanden, og interessen for diabetesområdet er stor blandt yngre danske forskere, der ser chancer for udbytterig praktik og jobmuligheder. Hvorfor spiralen er gået i stå ved kysten, er sværere at regne ud. Hvis Øresundsregionen virkelig havde været en region, ville en strimmel vand næppe have spillet nogen afgørende rolle.

Diabetesforskningen i Skåne er fremragende, så det er ikke her det er galt. En uklar patentsituation kan derimod være en faktor. Svenske forskere, som ejer retten til deres egne opdagelser, får ofte ikke den støtte, som er nødvendig for at gennemføre en vellykket udlicensiering, i forbindelse med at de får patent. I stedet offentliggøres opdagelserne, uden at en licensaftale er indgået, og publiceringen fungerer som et startskud for forsøg på at omgå patentet. I det tilfælde er en potentiel virksomhedspartner allerede begyndt at tabe penge.

I Danmark ændrede man loven for tre år siden, så både rettigheder og ansvar for kommercialiseringer ligger hos universiteterne. Systemet er dog for nyt til at kunne tage æren for iværksætteriet på diabetesområdet, og for øvrigt er universiteternes håndtering af opgaven blevet mødt med en hel del kritik. I øjeblikket nøjes vi med at konstatere, at virksomhedssituationen inden for diabetes er bedre i Danmark.

Hvordan kan den forbedres i Skåne? Én måde er bedre støtte til de skånske forskere fra Technology Transfer Offices, som på amerikanske universiteter. Der er ingen tid at spilde; sørg for at få gang i hjulene inden for InnovationsForum (se nedenstående link til tidligere artikler i Rapidus). Dygtige forskere er tydeligvis ikke nok til at lokke virksomhederne - der kræves dygtige forskere med kommerciel kompetence. Sådanne personer kan opbygge egne virksomheder, hvilket på sigt vil øge områdets tiltrækningskraft.

Men det forudsætter naturligvis, at i det mindste en del af de nystartede virksomheder bliver i regionen. Det er ingen selvfølge. Svenske forskere, som Rapidus har talt med, synes nemlig ikke, at dagens situation er et problem. De mener, at det ville være ”rart” hvis der fandtes diabetesorienterede virksomheder i Skåne, men i øjeblikket er de tilfredse med deres kommercielle kontakter. Deres samarbejdspartnere findes ofte i udlandet, men sjældent i Danmark.

Det kan godt være at det ikke er et problem for forskerne, men det er afgjort et problem for regionen.

Malmö og Lund udgør en af Europas højborge inden for diabetesforskning. Hvis forskere og virksomheder har brug for hinanden, og virksomhederne ikke vil flytte hertil, kan det naturligvis blive forskerne der flytter i stedet. Der er en risiko for at knudepunktet Malmö/Lund mister sin position i fremtiden, hvis virksomheder i Sydsverige ikke opfanger ideer og omsætter dem i praksis.

Novo Nordisk er der naturligvis og er en indlysende styrke for Øresundsregionen. Sidste år investerede virksomheden næsten fire milliarder kroner i forskning og udvikling, en stor del af dem på diabetesområdet. Selv om danske forskere ligesom svenske er åbne for udenlandske samarbejder, vælger de ofte et dansk firma. Alt andet føles måske ligefrem illoyalt for den, der er skolet i landet, hvor diabetesgiganten har sit hovedsæde.

Men at lade området dominere fuldstændigt af en enkelt spiller, er ingen god idé. Både svensk og dansk forskning ville have godt af udfordring, ikke mindst fordi Novo Nordisk har baseret sin succes på medicinering med insulin. Fremtidens diabetesforskning handler ikke om forbedret insulinbehandling, men snarere om at gøre insulinet overflødigt.

Øresundsregionen har brug for succesvirksomheder inden for diabetes, med et andet fokus end det Novo Nordisk har. Det ville øge chancerne for at blive verdens førende knudepunkt inden for såvel insulinforskning som nyere behandlingsmetoder. Og helst skal mindst én stor virksomhed ligge i Sverige, så det kan bidrage til et flow over Sundet i begge retninger. Det ville øge chancerne for at regionen bliver til en region.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: