NovaMind i Symbion skaber nyt 3D-værktøj til filmbranchen

Film- og underholdningsindustrien er målgruppen, når Symbionvirksomheden NovaMind i København til foråret lancerer sine første produkter på 3D-området.

Et nyt program, baseret på patentanmeldt forskning fra Københavns Universitet, gør det muligt ved hjælp af databehandling automatisk at forvandle videosekvenser til 3D-modeller. Teknikken skal reducere det grundlæggende arbejde forud for en 3D-animation til et minimum. Desuden fylder 3D-modellen hundrede til tusind gange mindre end den oprindelige film og er derfor velegnet til visning via internettet. En betaversion af softwaren frigives allerede i næste måned til danske filmproducenter.

Der er mange tænkelige anvendelsesområder for teknikken, blandt andet inden for industrien og ejendomsbranchen, men NovaMind har i starten valgt at fokusere på filmbranchen, eftersom 3D-anvendelsen er kommet længere der, forklarer Hans Peter Bech, ny adm. dir. for selskabet siden september. Han kommer senest fra posten som direktør for Damgaards tyske datterselskab og har 20 års erfaring fra salg og markedsføring inden for IT-branchen.

NovaMind var det første selskab, der fik kapital fra den nystiftede venturekapitalfond Symbion Capital I. I alt er der givet tilsagn om 25 millioner danske kroner i forskellige faser. Stifteren Morten Hanehøj ejer stadig over 50 procent af selskabet. De øvrige ejere er Unibank og personalet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: