Norsk-dansk kapital til Hørsholmfirmas immunstyrkende svamp

Udviklingsselskabet MediMush i forskerparken i Hørsholm har fået en kapitaltilførsel på 2,7 millioner danske kroner. Pengene kommer fra DTU Innovation i Lyngby og den norske pendant Sarsia innovation, knyttet til Bergens universitet.

I forbindelse med kapitaltilførslen har selskabet også fået ny adm. dir., Hans Petter Danielsen med en baggrund bl.a. fra Nycomed og som adm. dir. for det børsnoterede norske teknologifirma Natural. Danielsen bor i Bruxelles og skal pendle til Danmark og Norge for at arbejde i MediMush.

MediMush blev grundlagt i 2002 med omkring en millioner kroner i kapital, primært fra DTU Innovation. Aktiviteterne er baseret på en metode til gennem fermentering af udvinde immunstimulerende stoffer af svampe. Virksomhedens første produkt bliver stoffet lentinan fra svampen Lentinus edodes, bedre kendt som shiitake. Der er forskning, som tyder på, at lentinan blandt andet har en effekt mod cancer.

MediMushs produktionsteknologi skal give bedre afkast og en mere ensartet kvalitet på stoffet end dagens metoder. Både teknologien og den variant af lentinan, som man har udvundet, er patentanmeldt i USA, Europa og dele af Asien. Opskalering af produktionen foregår netop nu på et anlæg i Stavanger. Stoffet skal derefter markedsføres som kosttilskud, men længere frem er det virksomhedens plan at gå ind på medicinalmarkedet. Hans Petter Danielsen regner med at markedsføringen vil komme i gang til efteråret eller i starten af det nye år.

MediMushs tidligere adm. dir. Bjørn Kristiansen bliver nu forskningschef. Bestyrelsesformand er Knud Allermann, tidligere adm. dir. for forskerparken Symbion. Disse to er sammen med Ib Schneider grundlæggere og delejere af selskabet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: