Nordic Bones ejer indskyder kapital til fase I-studier

Lægemiddelselskabet Nordic Bone i Københavns forskerpark Symbion har fået et tilskud til kassen. Ejeren Nordic Biotech indskød for nylig et encifret millionbeløb, som skal bringe Nordic Bone gennem fase I-studier.

Virksomheden arbejder med et lægemiddel mod knogleskørhed, der øger den naturlige genopbygning af knoglerne og reducerer nedbrydningen. Det adskiller midlet fra dagens øvrige præparater, bisfosfonaterne, som helt standser omsætningen af knogle. Det nye middel skal også have færre bivirkninger i mave-tarmkanalen end bisfosfonater.

Nordic Bones ledelse regner med en relativt kort udviklingsperiode for midlet. Det har vist lovende resultater i de første prækliniske studier og er strukturelt beslægtet med et konkurrerende stof, som for nylig har gennemgået fase III-studier med gode resultater. Adm. dir. Stephan Christgau understreger, at Nordic Bone har en lang række patenter for at beskytte deres opdagelse. Eftersom behovet for lægemidler mod knogleskørhed forventes at stige de nærmeste år, ser han et godt marked for det nye præparat.

Nordic Bone er fuldt ejet af ventureselskabet Nordic Biotech. Fase I-studier er planlagt til slutningen af året, og lancering af produktet til 2008 eller 2009.

(Virksomheden har senere skiftet navn til Osteologix.)

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: