Nordea og Fjärde AP-fonden nye storejere i Precise Biometrics

Nordea-koncernen via Nordbankens Sverigefond og Merita Bank i Finland er ny storejer i Lundvirksomheden Precise Biometrics, som udvikler løsninger til biometriske indlognings- og adgangskontrolsystemer.

Sammenlagt ejer banken godt 240.000 aktier, svarende til omkring syv procent af aktierne, og er dermed en af de fem største ejere, viser en ny ejerstatistik fra VPC (Værdipapircentralen).

Nordea var en af de institutioner, som i efteråret tegnede aktier i en nyemission på 135 millioner svenske kroner forud for Precise Biometrics’ notering på Stockholmsbørsens O-liste. Navnene på institutionerne har ikke været kendt før.

På kort sigt har investeringen ikke været specielt vellykket. Emissionskursen lå på 225 kroner, mens børskursen den seneste uge er faldet ned omkring 140 kroner.

Andre store investorer i emissionen var Fjärde AP-fonden, som tegnede sig for 150.000 aktier, samt Riksbankens Jubileumsfond med 44.550 aktier. Også den tidligere storejer SEB-fonder deltog i emissionen og udvidede sin portefølje. Bankens Internetfond ejer nu en større aktiepost i selskabet.

Banco fonder har også udvidet sit ejerskab i Precise Biometrics i løbet af efteråret, primært via den nystartede PPM-fond Teknik & Innovation, og er nu den femte største ejer med 174.100 aktier.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: