Nomadiz åbner kontorer i Helsingborg og Kristianstad

IT-virksomheden Nomadiz i Malmø åbner to nye kontorer i Skåne ved årsskiftet og indleder samtidig salget af et egenudviklet e-handelssystem. Den nuværende stab på ti ansatte udvides med fire personer.

De nye kontorer i Kristianstad og Helsingborg bliver kombinerede salgskontorer og uddannelseslokaler.

Nomadiz har fået en toårig opgave af Länsarbetsnämnden (svarer til en regional arbejdsmarkedsstyrelse) og skal gennemføre grundlæggende IT-uddannelser for arbejdshandicappede på de nye lokaliteter og i Malmø. Man er også i gang med en webredaktøruddannelse i Malmø for Arbejdsformidlingen.

Også inden for webproduktion, som er Nomadiz’ andet aktivitetsområde og står for cirka halvdelen af omsætningen, sker der en ekspansion. De databaseforbundne e-handelssystemer, der er leveret som konsulentydelser til cirka 15 dagligvarebutikker, er blevet videreudviklet til et modulopbygget e-handelssystem, som fra årsskiftet vil være i handlen i produktform. Der er skrevet aftale med tre forhandlere, for eksempel webkonsulenter, som kan integrere Nomadiz’ system i en større løsning.

Omsætningen forventes i år at stige til syv millioner svenske kroner, sammenlignet med fire millioner forrige år. Prognosen for næste er er mindst lige så høj vækst, og virksomheden vokser med lønsomhed.

-- Selv om vi er vokset og samtidig har haft et positivt resultat, har vi kunnet investere i udvikling af nye produkter, siger Per-Åke Ohlsson hos Nomadiz.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: