Kort sagt: Lammelsen er nærmest total når det gælder nye projekter i opstartsfasen og andre faser for nystartede virksomheder. Både biotek- og IT-virksomheder af lovende tilsnit risikerer at bukke under før tiden på grund af den manglende langsigtethed hos de tunge aktører.

Og hvad værre er, når den private kapital holder igen, påvirker det også offentlige projekter ifølge det svenske system. Og krisen i 2M Invest anvendes allerede som et fejlanbragt argument mod offensive investeringer i erhvervslivet.

Af Thomas Frostberg og Jan Wifstrand

Undskyld, men ”risikoparalyse”?

For at beskrive det nu nærmest lammede venturekapitalmarked tillader vi os et noget kryptisk udtryk, bare for at vække til eftertanke. For det er forfærdende lidt der sker for at bryde den negative tendens når det gælder nyinvesteringer i virksomheder med potens.

Paralysen er en krampagtig stilstand hvor aktørerne er drejet om på hælene i en sådan grad at pendulet er svunget over til den modsatte side. Nu suges luften ud af ballonerne i stedet.

I den seneste rapport fra Svenska Riskkapitalföreningen, der forsøger sig med skønmalende formuleringer omkring en særdeles deprimerende tilstand, kan man læse at investeringerne i opstartsfasen falder for fjerde kvartal i træk. De 88 virksomheder i undersøgelsen investerede kun 24 millioner svenske kroner i denne tidlige fase i løbet af fjerde kvartal. Det er et meget lavt beløb. En stadig større del af investeringerne anvendes i stedet i ekspansionsfasen og til at holde eksisterende porteføljeselskaber i live. Et par kommentatorer på markedet (venturekapitalister) som Rapidus har talt med, tror at tendensen fortsætter.

Problemet er at den mindskede interesse for opstartsinvesteringer også hæmmer de offentligt finansierede aktører som skal udjævne ubalancerne på venturekapitalmarkedet. I det mindste i Sverige - det danske system med innovationsmiljøer lader til at fungere bedre, hvilket Rapidus vender tilbage til i en analyse efter påske.

Statliga Industrifonden, som siden årsskiftet har overtaget ansvaret for opstartsinvesteringer fra Nutek, må kun gå ind med det halve beløb i en emission. Det betyder at en iværksætter der søger penge fra Industrifonden, skal have grønt lys fra en privat investor - på et marked der er stadig mindre interesseret i den type investeringer som Industrifonden er beregnet til at afbalancere.

Sagen bliver ikke bedre af at samarbejdet mellem Nutek og Industrifonden allerede ser ud til at knage i fugerne. Industrifondens vicedirektør Lennart Samuelsson kalder de gamle Nutek-bevillinger for ”kravløse” og ”profilløse”. I det nye regi gælder der øgede krav til forretningsmæssighed og afkast, udtalelser der signalerer barskere tider og som Nutek kalder for ”uheldige”.

Lad os blot konstatere at tidspunktet ikke er det bedste til intern splid. Uanset om man bryder sig om offentlige initiativer på venturekapitalmarkedet eller ej, er det vigtigt at de ressourcer der trods alt er udnyttes optimalt.

Nogen frisk dansk statistik findes ikke i øjeblikket. Fokus i medierne havner i stedet på 2M Invest der i et stykke tid har kæmpet med en krise der i disse dage enten finder sin løsning eller afslutning. Det farlige er den selvopfyldende profeti som de handlende institutioner skaber mens hver især beskytter sit.

2M Invest er ikke et typisk eksempel på den opblæste børsværdiakkumulation som allerede er blevet renset ud mange steder. Det er et lille imperium bygget med omtanke og strategi hvor flere af porteføljeselskaberne allerede er ganske stærke med koncepter der har gode forudsætninger. Men hvem kan modstå det pres som opstår når markedet konkurrerer om at nedvurdere mulighederne? Desuden er det patetisk at se hvordan visse journalister der ikke har fulgt selskabet, nu pludselig mener at vide hvor forkert skaberen Michael Mathiesen har handlet.

At den respekterede Lars Kolind er gået ind som bestyrelsesformand i selskabet kan måske være den tillidserklæring der vender situationen. Det ville være ulykkeligt hvis Danmarks mest spændende aktør inden for IT-investeringer nu skal anvendes som endnu et destruktivt ”hvad-var-det-jeg-sagde-eksempel”. Der er brug for flere personer med Michael Mathiesens holdning i Øresunds erhvervsliv, ikke færre.