Kort sagt: I dag går startskuddet til den nye Ideonfond AB, en innovation i sig selv når det gælder om at finansiere højteknologiske startups med penge fra individuelle privatpersoner. Men ingen skal bilde sig ind, at pengene er det vigtigste bidrag fra Ideonfonden.
De godt fem millioner svenske kroner, som er blevet samlet sammen, er i denne sammenhæng et ubetydeligt beløb. I stedet handler det om netværket omkring Ideonfonden, et netværk som mødtes for første gang i dag i Lund.
Af Thomas Frostberg
Det lyder måske negativt at sige, at fem millioner kroner ikke har nogen afgørende betydning for at øge investeringstempoet i unge teknikselskaber i regionen. Men sådan er det. Beløbet rækker ikke særlig langt, når man tænker på, hvor utroligt mange spændende teknikselskaber, der søger finansiering. Det ville kræve mindst det tidobbelte virkelig at spille en rolle. Nu er der heldigvis allerede et sådant beløb i den fond (TeknoSeed II), hvor Ideonfonden AB skal placere sin kapital.
Derfor er det ikke kapitalen som sådan, der gør Ideonfonden interessant, men det netværk af enkeltpersoner, der har indskudt 10.000 svenske kroner hver. Foruden kendte sværvægtere som Ingvar Kamprad og finansmanden Erik Penser er der en lang liste med lokale berømtheder. Men der er også helt ukendte, såkaldt almindelige mennesker. De vil nu mødes jævnligt for at lytte til præsentationer fra nye, spændende teknikvirksomheder i regionen. Det er et kærkomment supplement, eftersom der ud over Connect-netværket savnes sådanne direkte informationskanaler mellem innovationsselskaber og privatinvestorer.
Inden for rammerne af Ideonfondens netværk kan der skabes nye kontakter. Selv om der er mange kendte navne, der allerede kender hinanden, så kan en del af de ukendte sikkert være med til at gøre møderne livlige. Forhåbentlig giver det også teknikvirksomhederne nye muligheder for at opnå finansiering – både via TeknoSeed II som planlagt, men også direkte fra de kontakter, der opstår ved præsentationerne for Ideonfondens ejere.
Desuden er der i netværket gode muligheder for at finde interessante navne til bestyrelser eller bare almindelig coaching af virksomhederne.
Endnu bedre ville det have været, hvis ejergruppen havde haft større islæt fra Malmös og Københavns erhvervsliv. Hvorfor har direktørerne for forskerparkerne i Danmark ikke investeret i Ideonfonden? Det ville virkelig have øget chancerne for krydsbestøvning.
En og anden stockholmer med bånd til Skåne burde også kunne lokkes til en investering. Desuden mangler der faktisk en hel del oplagte Lund-VIP’er på 555-listen. Både Jonas Birgersson og Christer Fåhreaus oplyser i mails til Rapidus, at de ikke nåede med på vognen, men gerne vil tegne sig, hvis fonden åbner op for nye ejere i fremtiden.
Så Rapidus’ enkle forslag her på Ideonfondens fødselsdag er kort og godt snarest efter sommerferien at gennemføre endnu en tegningsperiode, så både netværket og kassen kan blive yderligere styrket, før man for alvor skal i gang med investeringerne.
Målet burde i det mindste være at fordoble det indsamlede beløb og gennem rettede invitationer at udvide netværket, så det omfatter en endnu større variation af erfaring og kompetence sammen med en bredere geografisk repræsentation. Det kan gøre Ideonfondens kommende sommermøder i Stadsparken i Lund til noget rigtigt nyt og gensidigt frugtbart.
