NetGallery starter e-handel med dansk kunst

På mandag åbner NetGallery ApS i København for kunstsalg via nettet. Indtil videre henvender man sig udelukkende til det danske marked, men inden for et halvt års tid regner man med at starte i Sverige, for derefter at fortsætte ekspansionen til Tyskland og Storbritannien. Målet er på langt sigt at blive en e-handelsplads for kunst i hele Europa.

NetGallery.dk har været i gang siden december sidste år, men indtil nu har indholdet på hjemmesiden kun været præsentationer af kunstnere, gallerier og kunstudstillinger i Danmark. Bortset fra den helt grundlæggende information må gallerierne betale for at være med. Det har bevirket, at NetGallery allerede løber rundt uden tilførsel af risikovillig kapital. Desuden har hjemmesiden masser af besøgende.

Når man nu starter e-handelsprojektet op, adskiller man sig altså fra mange andre e-handelsvirksomheder, som ønsker at lancere en hjemmeside i en fart og derefter lige så hurtigt sælge den med en kæmpefortjeneste.

NetGallery, som ligger i forskerparken Symbion, har i stedet valgt at opbygge langsigtede kontakter med gallerier og kunstnere, hvilket ikke har været helt let ifølge adm. dir. Peter Røstbjærg. Kunstbranchen er præget af mange handler under bordet, hvilket ikke fungerer i forbindelse med e-handel, hvor betalingen trækkes direkte via dankort eller kreditkort.

Mulighederne for kunstnerne ligger i stedet i, at de kan nå ud til et betydeligt større marked, end de ellers ville have gjort, samtidig med at NetGallery tager en lavere provision end traditionelle gallerier. Gevinsten for køberne er, at de via internettet får adgang til kunstværker også i andre dele af Danmark. Det virkelige potentiale i konceptet viser sig derfor først, den dag det er lykkedes NetGallery at opbygge et europæisk netværk, hvor man kan søge efter kunst i flere lande samtidigt.

NetGallery står for alle kontakter mellem kunde og kunstsælger.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: