Det Malmöbaserede reklame- og kommunikationsbureau Crowd satser på multipelt trykfølsomme udendørsskærme som nyt forretningsområde. Første delmål er en mandshøj kube i det centrale Stockholm.
Skærmen belyses inde fra kuben med en projektor, mens et varmefølsomt kamera registrerer, hvordan fingrene berører den. Forbipasserende skal dermed lokkes til at interagere og manipulere eksempelvis reklame- eller kampagneindhold på skærmen med deres hænder.
Lige nu har selskabet diskussioner med en større kunde.
— Tanken er at gennemføre en case, for at vise hvordan det fungerer. Vi vil satse hårdt på det her og eventuelt udskille teknikken i et selvstændigt selskab, hvis udfaldet er vellykket, siger Crowds adm. dir. Daniel Melkersson, som også taler om lancering i udlandet.
Crowd beskæftiger sig med forskellige typer af utraditionel markedsføring som specialtrykte pizzabakker eller digitale skilte på taxaer, som ændrer sig efter GPS-positionen. Selskabet beskæftiger tre fuldtidsansatte i Malmö og to i Stockholm.
Daniel Melkersson oplyser over for Rapidus, at bureauet har haft godt to millioner SEK i omsætning siden september, hvilket er mere end i hele det forskudte regnskabsår september 2007 – september 2008.
Af Erik Olausson