Multimillioninvestering i SpectraCures cancerbehandling

Medicoteknikfirmaet SpectraCure i Ideon i Lund får tilført 32 millioner svenske kroner fra Industrifonden, Östersjöstiftelsen og Karolinska Development II. Investorerne har allerede aktier i selskabet, og de lover nu at indskyde kapitalen, hvis en række milepæle i udviklingen nås i år. Pengene skal gå til et klinisk studie af behandling af prostatacancer ved hjælp af fotodynamisk terapi.

Dermed har SpectraCure fået tilført 67 millioner svenske kroner fra investorer til udvikling af deres metode til cancerbehandling. Den seneste tilførsel er nok til at gennemføre studiet og forberede en kommercialisering.

-- Vi er egentlig klar til at gå i gang nu. Alt er godkendt og klart. Nu venter vi bare på at lægerne skal identificere de patienter, som skal deltage i studiet, siger Kerstin Jakobsson, adm. dir. på SpectraCure.

SpectraCures metode går ud på ved hjælp af fiberoptik at føre lys ind i en massiv svulst i kroppen, hvilket aktiveret et lysfølsomt lægemiddel, som tidligere er blevet injiceret. Reaktionen frigiver energi til kroppens iltmolekyler, som igen danner frie radikaler, der angriber canceren. Teknikken er baseret på forskning udført af professor Sune Svanberg.

De kliniske forsøg skal foregå på Malmö Allmänna Sjukhus og Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm.

SpectraCure blev startet i 2003 og har i dag seks ansatte.

Af Kristian Svensson og Emilia Söelund

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: