Multimillionaftale sikrer Active Biotechs MS-projekt

Active Biotech i Lund har indgået en aftale med israelske Teva Pharmaceutical Industries, der er noteret på Nasdaq-børsen. Teva skal afslutte de kliniske studier af Active Biotechs lægemiddel mod multipel sklerose, inklusive fase III-studier.

I en første delbetaling modtager Active Biotech fem millioner dollars, men i alt løber aftalebeløbet op i 92 millioner dollars, som skal betales ved forskellige delmål. Dertil kommer Tevas investeringer i den kliniske udvikling. Hvor stor royalty Active Biotech får af et fremtidigt salg er ikke offentliggjort, men det drejer sig om et tocifret procentbeløb.

-- Vi har prioriteret en høj royalty i første række og er meget tilfredse. Vi regner med solide indtægter, siger adm. dir. Sven Andréasson.

Teva får den globale kommercialiseringsret til præparatet, undtagen i Norden og Baltikum. Ifølge tidligere beregninger kan lægemidlet nå markedet omkring 2010. Stoffet er den første hæmmende medicin i tabletform mod multipel sklerose. Eksisterende lægemidler, som skal injiceres, sælges for over to og en halv milliard dollars om året i Europa og USA.

Teva er et af fire store selskaber, som markedsfører MS-lægemidler globalt.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: