Millioninvestering i københavnsk firma bag billedhåndteringsprogram

Det københavnske firma Northmann, som udvikler en stykke software til automatisk billedhåndtering, styrker likviditeten med knap en million euro. Både gamle og nye investorer står bag, og pengene skal bruges til et fremstød i Europa.

– Vi skal opbygge salgskanaler, blandt andet i Skandinavien, Frankrig, Tyskland og Italien. I løbet af de kommende seks måneder skal vi ansætte en dansk og en svensk medarbejder. I de andre lande kommer rekrutteringerne lidt senere, når vi har fundet samarbejdspartnere i form af IT-virksomheder, siger adm. dir. William Schulin-Zeuthen.

Omsætningen for 2005 vurderes at lande på omkring 900.000 euro, men allerede til næste år skal den mere end fordobles. Northmann har i dag femten ansatte, hvoraf de elleve sidder i København.

– Om tre år skal vi være tre gange så mange. Omsætningsmæssigt vil vi være mange gange større end det, siger William Schulin-Zeuthen.

Northmanns produkt lagrer og håndterer digitale billeder. I stedet for at gemme et billede i forskellige størrelser, versioner og kvaliteter, så konverterer programmet en og samme fil til det format, brugeren behøver, og lægger det ind i eksempelvis kataloger og markedsføringsmateriale. Blandt kunderne er Lego, IKEA og emballageselskabet SCA.

– I løbet af det seneste år har vi fokuseret på det engelske marked, hvor vi også har personale. I september indgik vi en distributionsaftale med Kodak om at sælge programmer til deres kunder inden for den grafiske branche og markedsføring, siger Schulin-Zeuthen.

Virksomheden blev grundlagt i 2002 og har givet både overskud og underskud siden da. Til næste år skal der opnås positivt cashflow. Største ejer er William Schulin-Zeuthen, men også Vækstfonden samt en række private investorer har andele.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: