Forskningsanlægget ESS i Lund får 120 millioner svenske kroner i øghede tilskud næste år. Det er en af beskederne i regeringens budget. Pengene kommer fra Lunds Universitets salg af ejndomsvirksomheden Ideon AB til Wihlborgs.
— Pengene kommer til at gå tilbage til Lund til en delfinansiering af opstarten af ESS, sagde Tim Ekberg, enhedschef for universitets- og højskoleenheden i Undervisningsministeriet på mandagens budget-morgenmøde på Lunds universitet.
I 2006 besluttede Lunds Universitet at sælge sit 60 procent store ejerskab af Ideon AB til ejendomsselskabet Wihlborgs. Men først nu har regeringen godkendt handlen – og meddeler samtidig at salgssummen på 120 millioner kroner satses på tilskud til ESS til næste år.
— Vi er enormt glade for at vi får disse penge. Det er ikke helt uventet, men nu kommer der en klar besked, siger Marianne Ekdahl, informationschef fra ESS Scandinavia, som arbejder for at få forskningsanlægget til Lund.
Lige nu er der en rundbordskonference i Riga om anlæggets fremtid. Beslutningen om hvor det skal placeres ventes i december, og ESS Scandinavias planlægning for, hvordan projektet skal gå videre, er i fuld gang.
— Vi diskuterer blandt andet hvordan vi skal opbygge en international organisation, og vi skal se på det tekniska design af anlægget. De her penge kommer til at give os en god start, siger Marianne Ekdahl.
Af Anna Palmehag