Miljøteknik overlevede krisen – men niche nødvendig for innovationsfirmaer

Kort sagt: Miljøteknik er på fremmarch, trods finanskrisen. Men på mange måder er området stadig i sin vorden, og det gælder om at finde markante positioner for at opnå maksimalt udbytte. Her er Øresundsregionens muligheder store.

Af Kristian Svensson, chefredaktør

Det er ikke så længe siden, at 'cleantech' blev et modeord. Vækstlystne investorer satte en etiket på den ny teknik, som skulle drives fremad af samfundets efterspørgsel efter mere miljøvenlige løsninger.

I dag kan vi konstatere, at begrebet anvendes utrolig bredt. Cleantech, eller miljøteknik på dansk, indeholder i princippet alt, hvad der på en eller anden måde er positivt for miljøet - på tværs af traditionelle brancheopdelinger såsom IT, biler, boliger og genbrug.

Siden området for alvor begyndte at blive hot for nogle år siden, er venturekapitalen strømmet til. Midt under sidste års globale finanskrise voksede mængden af penge til nordisk miljøteknik til 4,5 milliarder svenske kroner, ifølge en oversigt udarbejdet af organisationen Cleantech Scandinavia. En tredjedel gik til svenske virksomheder, mens danske virksomheder faktisk hjemtog mindre kapital end i 2008, i alt 552 millioner. Vinderen var Norge med virksomheder som producenten af elbiler Think og solenergiselskabet Norsun.

Det er relativt store virksomheder med ekspansionsplaner, der har tiltrukket hovedparten af kapitalen. Nye opstartsvirksomheder med højere risiko har haft det sværere. Og også i markedsperspektiv er det etablerede virksomheder, der har erobret terræn. En ugegammel rapport fra Sveriges miljøteknikråd viser, at andelen af cleantech i den svenske eksport stiger. I Skåne og Danmark er der flere børsnoterede selskaber, som tjener godt på overgangen til mere bæredygtige løsninger for miljøet.

Vindkraftfirmaet Vestas er et oplagt eksempel. Novozymes og Cardo har ved siden af andre forretningsområder skaffet sig stærke positioner inden for henholdsvis bioethanol og vandrensning. Uden for børsen finder vi blandt andet Lundfirmaet Purac, der løbende indgår internationale aftaler om rensning og biogas. De mindre miljøtekniske innovationsfirmaer har ligesom kollegerne i life science-industrien ofte en lang og besværlig rejse mod succes. Der kræves kapital lige fra dag et og et godt stykke tid fremover.

Lundprofessoren Lars Samuelsons nanoteknikfirma Glo, som udvikler nye typer af lysdioder, samt BioProcess Control der arbejder med optimering af forrådnelsesprocessen under produktion af biogas, er nogle af dem, som har haft held til at skaffe finansiering. Men det at branchen er ung og fragmenteret, stiller høje krav til investorerne. Tålmodighed og en indgående forståelse for forudsætningerne er nødvendig.

Der findes flere eksempler på ventureinvestering inden for miljøteknik, som har vist sig vanskelige at håndtere. I Skåne blev der planlagt to fonde til ny miljøteknik, Ikea Greentech og LU Cleantech. På papiret så de meget lovende ud, men de er begge mere eller mindre gået i stå.

Uanset hvad der skete i de tilfælde, står det klart, at unge innovationsfirmaer er nødt til at erobre en markant position inden for det omfattende begreb miljøteknik. Det gælder om at bestemme sig for en del af kagen for derefter at udnytte og markedsføre sin niche benhårdt til at skaffe opstartsfinansiering og tidlige kundeaftaler.

Her kan organisationer som Cleantech Inn Sweden og Sustainable Business Hub spille en vigtig rolle. Her ydes blandt andet kvalificeret forretningsrådgivning med henblik på at overvinde alle mulige problemer for opstartsvirksomheder. I dag er 23 virksomheder knyttet til Cleantech Inn Sweden, som har sin nationale base i Lund, mens Sustainable Business Hub har over 100 medlemmer.

Når nu regionens life science-industri er i krise, og tunge foranstaltninger iværksættes for at holde liv i sektoren, ville det være interessant at se yderligere satsninger på miljøteknikområdet. Kvalificeret forskningskompetence inden for kemi og biologi fra eksempelvis AstraZeneca burde kunne angribe flere miljø- og klimaproblemer.

Selv om miljøteknik kan give direkte økonomiske gevinster, såsom energibesparelser, er en stor del af drivkraften ikke markedsmæssig i traditionel forstand. I stedet er det opinionen, regler og politiske beslutninger, der tvinger samfundet til en mere bæredygtig adfærd. For nye virksomheder er det vigtigt at ramme plet i forretningskonceptet. Klimasmarte løsninger i dag kan meget vel vise sig at være mindre kloge om nogle år.

Ganske vist styres jordklodens sundhedstilstand ikke af finanskriser, men det er dog rimeligt at antage, at når konjunkturerne engang vender, så vil staternes omstillingsarbejde tage fart. Det store boom for miljøteknik ligger sandsynligvis foran os. Og så gælder det om at holde sig til.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: