Mellemfinansiering bringer Aditus til kliniske studier

Medicoteknikselskabet Aditus Medical i Lund har fået en mellemfinansiering på tre millioner svenske kroner fra ejerne Malmöhus Invest og Øresund Healthcare Capital. Pengene vil række året ud, ifølge adm. dir. Anders Johnsson. Planen er at indlede kliniske studier af virksomhedens apparat CythorLab til et nyt anvendelsesområde.

Apparatet anvendes til såkaldt elektroporation, hvor man ved hjælp af elektriske impulser prikker små huller i cellevægge. Via hullerne kan der indføres nyt genetisk materiale. CythorLab kan anvendes både på celler i reagensglas, in vitro, og på levende væv, in vivo. Den version, som hidtil er blevet solgt og afprøvet på laboratorier i Sverige og udlandet, anvendes primært in vitro, men nu satser virksomheden på at udvikle in vivo-teknikken.

Aditus har derfor gennem et stykke tid søgt yderligere kapital til at ekspandere.

Aditus Medical blev startet i 1997 og ejes foruden af Malmöhus Invest og Øresund Healthcare Capital af grundlæggerne, der har deres baggrund fra Lunds universitet og i medicoteknikbranchen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: