Medtentia bringer finsk kapital ind i nyt datterselskab

Medicoteknikselskabet Medtentia i forskerparken Ideon i Lund får 1,2 millioner svenske kroner fra Tekes (den finske pendant til Erhvervsfremme Styrelsen) til arbejdet med en metalring til hjerteklapoperationer. Pengene indskydes i det nystartede finske datterselskab Medtentia Oy, som skal udvikle Medtentias teknik til anvendelse ved udskiftning af hjerteklapper. En del prækliniske forsøg er allerede gennemført i Helsingfors.

I moderselskabet Medtentia AB i Lund udvikles metalringen ikke til udskiftning, men til reparation af hjerteklapper. Her har virksomheden allerede nået såkaldt proof-of-principle, hvilket man nu også tilstræber for udskiftningsteknikken.

Det seneste år har Medtentia AB fået tilført hen ved otte millioner kroner fra tre nye ejere, TeknoSeed, Industrifonden og det finske investeringsselskab Teknia Invest. Adm. dir. Olli Keränen regner med, at kapitalen vil række frem til sensommeren 2005. Hvis de prækliniske forsøg med klapudskiftning ser lovende ud, planlægger selskabet at påbegynde ansøgning om flere penge til foråret.

Inden årets udgang skal Medtentia indlede endnu en række dyreforsøg omkring klapreparationer. Forsøg på mennesker er planlagt til slutningen af næste år.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: