Af i alt 15 skandinaviske medikoteknikfirmaer kommer hele fem fra Øresundsregionen, når Invest in Denmark på onsdag arrangerer Scandinavian Investment Event i Boston sammen med sine søsterorganisationer i Sverige og Norge.
— De skandinaviske virksomheder får kontakter på verdens største marked. Det er lykkedes os at få Boston Scientific til at stille op som vært, men også Johnson & Johnson samt Medtronic er med. Det indikerer et højt niveau. Samlet vil der være 80-90 deltagere, siger Tony Svensson, chef for Invest in Sweden Agency i Nordamerika.
Under arrangementet møder de skandinaviske selskaber en snes amerikanske virksomheder, både rendyrkede ventureselskaber og større medicoteknikselskaber, der også kan gå ind som industrielle investorer.
Fra Øresundsregionen deltager Virogates i Lyngby samt fire skånske selskaber: QuickCool, Ultrazonix, CellaVision og ProstaLund. Danmark sender endvidere Thomsen Bioscience fra Nørresundby.