En satsning på kundehåndteringssystemer specifikt til medicinalbranchen skal fordoble omsætningen i år, håber softwarefirmaet Brimstone i Malmö. Prognosen er at øge omsætningen fra omkring fire millioner svenske kroner i fjor til otte millioner.
— Vi ser et stort potentiale inden for life science, og vores undersøgelser viser, at behovet for specialtilpassede kundehåndteringssystemer er stort, siger adm. dir. Sebastian Merlöv.
Systemet baseres på Microsofts CRM-software, som er koblet sammen med en specialtilpasset version af Brimstones software Intelligence 2005 til omverdensanalyse. IT-vikarfirmaet Assistera skal hjælpe med at installere systemerne, for at Brimstone også skal kunne påtage sig større installationer.
Samtidig planlægger Brimstone et fremstød i Danmark, men hertil kræves dansk personale.
— Det bliver formentlig ikke i år, vi sigter på starten af 2006. Først skal vi etablere os fuldt ud på det svenske marked.