E-bogsfeberen har ramt Danmark – og også her er det lille Malmöfirma Riidoo på pletten for at grave guld. Nu har man indgået en aftale med det store danske forlag Gyldendal.
Riidoo skal levere læseplader til Gyldendals Bogklub. Markedsføringen er endnu ikke kommet i gang, men interessen er stor, ifølge Riidoos adm. dir. og medejer Eva Marnfeldt. I Sverige fik firmaet en flyvende start, da netbutikken Bokus i vinter valgte Riidoos læseplade, en modificeret udgave af franske Cybook. Omsætningsprognosen for dette år ligger på cirka fem millioner svenske kroner.
I dag beskæftiger Riidoo tre personer. Yderligere to stillinger, inden for systemudvikling og logistik, skal besættes inden længe. Virksomheden driver endvidere et projekt omkring e-bogssalg over disken i fysiske boghandler.
Af Kristian Svensson