Malmø sender firmaer til Cebit til foråret
Trygghetsbolaget og Brimstone er blevet udvalgt af erhvervsfremmekontoret i Malmø til at indgå i den fællesstand, som en halv snes svenske kommuner har på IT-messen Cebit i Hannover den 13.-20. marts.
Trygghetsbolaget udvikler trygheds- og sikkerhedstjenester, hvor alarmsignalerne sendes via bredbåndsnettet. I dag er brandalarm, indbrudsalarm, tryghedsalarm og overfaldsalarm blandt tjenesterne. Brimstone har udviklet et stykke software til business intelligence.