Malmö bliver base for danske lægemiddelkopier til det svenske marked – rekrutteringen er i gang

Det nystiftede selskab Copyfarm AB, en del af lægemiddelkoncernen Orifarm Holding på Fyn, har indledt rekrutteringen af en marketingchef som skal opbygge Copyfarms svenske aktiviteter. Orifarms anlæg uden for Malmö bliver basen, og på længere sigt drejer det sig om 5-10 ansatte som skal rekrutteres, mener Fredrik Persson, adm. dir. for både Orifarm og Copyfarm i Sverige.

Til forskel fra Orifarm, som beskæftiger sig med parallelimport af lægemidler fra billigere markeder, skal Copyfarm fremstille egne kopier af lægemidler hvor patenterne er udløbet. Det betyder samtidig et øget ansvar for produkterne. Produktionen vil foregå i Odense, og de svenske selskaber fortsætter som salgsselskaber. På det danske marked startede aktiviteterne i Copyfarm A/S i mandags.

-- I Sverige varer det nok et halvt år før vi er i gang, men vi har meget høje ambitioner og har valgt at fremskynde opstarten. Vi er allerede den sjette største lægemiddelleverandør i Sverige, og vi vil være en af de største blandt generikaproducenterne (kopifremstillere, Rapidus bem.), siger Fredrik Persson.

I oktober træder en ny lov i kraft i Sverige som påbyder apotekerne at udskifte lægemidlerne på recepten hvis der findes et billigere, lige så godt produkt. Formålet er at presse samfundets udgifter til medicinstøtte ned.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: