Malmö Arena får branding for millioner i Danmark

Malmö Arena får branding effekt for mange millioner kroner i Danmark under håndbold VM. Det vurderer eksperter overfor Rapidus i dag, hvor alle venter på aftenens kamp Danmark-Sverige. Samtidig udstiller successen med tusindvis af danskere i Malmø og enorme, danske TV-seertal Københavns langsommelighed med selv at få en arena.

-- Vi er på et tocifret millionbeløb i værdi af Malmö Arenas branding, når vi lægger eksponeringen i printmedier, web og TV sammen, vurderer business director Simon Bastiansen hos den førende sponsor-formidler Promovator i København. Promovator har tidligere arbejdet med navnemarkedsføring af arenaer. Simon Bastian påpeger, at med navnet ”Malmö Arena” har Malmö Stad også fået enorme muligheder for branding. Det sker i modsætning til ”Jyske Bank Boxen” i Herning i Jylland, der husede kvindernes håndbold EM i december 2010.

-- Branding effekten for Malmö Arena i Danmark er helt fantastisk, fastslår også Arne Bang Mikkelsen, direktør for Bella Center. Han har selv stået i spidsen for enorme, internationale arrangementer som FN´s klimatopmøde, og er en af fortalerne for en Københavnsk Arena i Ørestad.

-- Men der bliver Malmø Arena nu en meget hård konkurrent. Danskerne har virkelig taget Malmö Arena til sig, siger han.

Danskere har opdaget, at Malmö Arena er 80 meter fra Hyllie Station, og Øresundsbron har i en pressemeddelelse konstateret en trafikstigning på 10 % under håndboldkampene.

I telefonen fra USA, hvor sports-brandingekspert og konsulent for Dansk Idrætsforbund, Kenneth Cortsen, lige nu analyserer Madison Sqare Garden, er der heller ingen tvivl om en kæmpe effekt for Malmö Arena. Vanskeligheden er at holde brandingen ved lige.

Og København opgiver ikke konkurrencen: I foråret kommer en endelig rapport om en multiarena. Bella Centers Arne Bang Mikkelsen nævner, at havde København haft en Arena, så kunne Håndbold VM være en Øresundsbegivenhed, men muligheden vil være der med et ishockey VM.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: