Lyngbyvirksomhed skal rejse første millionbeløb

TracTrac fra Lyngby forbereder den første eksterne investeringsrunde siden de tre stiftere og medindehavere startede firmaet i 2004 med største investering i form af en masse arbejdstimer. I dag er der ud over stifterne seks deltidsansatte, og i alt skal der nu rejses mellem halvanden og tre millioner danske kroner til en international ekspansion.

-- Her er Sverige det nærmeste sted at gå videre, men når det er via internettet er resten af Europa og verden også interessant, siger en af medejerne, den forretningsuddannede Chris Terkelsen, som har selskab i ledelsen af matematikeren Jesper Grooss og computerspecialisten Jakob Ødum.

TracTrac sælger et GPS/GPRS-enhed især til brug ved sportsstævner, hvor deltagernes placeringer i eksempelvis skisport, sejladser, kajakstævner og orienteringsløb kan følges via internettet. Ved hjælp af en mobiltelefon, som er indbygget i enheden hæftet på sportsdeltageren, sender enheden kontinuerligt (med intervaller på 4-5 sekunder) sin position tilbage til TracTracs server, hvorefter personens position, bevægelse og hastighed kan vises på en storskærm eller på internettet.

Senest har TracTrac's system været benyttet ved den store sejlads Rolex Farr 40 Pre Worlds i København. Med et muligt dansk valg i nærmeste fremtid kan systemet også komme i anvendelse igen som i 2005, da dansk TV2 udstyrede journalister og produktionsmedarbejdere med GPS-systemer under folketingsvalget, så produceren kunne se hvor medarbejderne var på valgaftenen.

TracTrac har for nylig sendt anden generation af systemet på markedet, og blandt partnerne er COWI, der bl.a. leverer geodataprodukter samt Flextrack, som leverer TracTrac's GPS-enheder.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: